Del |

Fra telemedicin til telesundhed

Vi skal tænke borgerne bredere end sygdom. Med udgangspunkt i borgerens eget liv og egne it-vaner ønsker kommunerne at skabe et bedre grundlag for, at borgerne kan mestre eget liv og deltage aktivt i egen forebyggelse, genoptræning og behandling – når borgeren selv ønsker det, frem for på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt,” siger Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

”’Længst muligt i eget hjem’ er en velkendt tankegang i kommunerne, og vi tillader os også at bruge den her. For den rummer hele essensen af begrebet telesundhed. Teknologien har et større potentiale end hidtil udnyttet. Vi skal derfor tænke teknologiens muligheder bredere og i nogle tilfælde som en mulig erstatning for indlæggelse. Vores fokus skal være på borgeren – ikke på patienten og den kliniske diagnose alene.”

Telesundhed defineres som brugen af informations- og kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser. Strategien er en del af hele tankegangen bag KL’s sundhedspolitiske udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.

LÆS HELE ARTIKEL MED YDDERLIGERE ARTIKELREFERENCER PÅ KL.DK